« 2007-11 | HomePage | 2008-01 »

Monday, 31 December 2007

Nårh, tallene ;-)

Du har da ret, Linda, der mangler sgu da noget: vidunderet Mynte er 52 cm lang, vejer 3800 gram og ammer som en drøm. Hun har besluttet sig for at melde afbud til nytårsselskabet og har i stedet nappet en tidlig aftensmad fordelt på to portioner i rap, hvorefter hun trak sig tilbage til de frastødende gemakker, hvorfra der jævnligt lyder en højlydt grynten, snøften og nysen.....hun ser dog vældig tilfreds ud og har allerede ved én lejlighed (det var vist omkring five-o'clock- milk-tid) gjort servictricen opmærksom på, at betjeningen var en kende langsom!

Godt nytår og tak for alle hilsnerne!

Så er Mynte arriveret.....

26a37722c9172f7df0b38f65169a3506.jpg

 

I fin stil hjemme i dobbeltsengen kl. 9.46 her til morgen. Veerne startede så småt ved midnatstid, og de første begyndte at bide lidt ekstra ved 5-tiden, hvorefter vi adviserede jordemoder Anna i Sverige. Kl. 6 fik hun endnu en opringning om, at det var ved at være tid til at hun skulle finde broen, og hun var der så lidt over halv syv. Min søster kom lige efter, og Anna og Lotte (ho-ho) spiste så morgenmad med Ottilia og Alma, indtil farfar Kaj kom og hentede tøserne og tog i min mors lejlighed. Anna ventede på fødetasken + ilt mv., der blev sendt med taxa fra Hvidovre Hospital. Herefter gik det slag i slag, veerne var gode og hyppige, skal jeg lige hilse og sige. Nu er hele familien sendt hjem eller i byen, og Mynte tager sig en velfortjent skraber i sin seng, imens jeg sidder i éntreen og blogger (fedt tidspunkt at den trådløse forbindelse skulle få hikke på - og jeg er den eneste i hustanden, der kan fixe det). Lige om lidt ryger hun over til mig i dobbeltsengen, og så skal der hygges og pruttes (hvis jeg tør) indtil FESTEN iaften, hvor Ottilia, Alma og Mynte er æresgæster!

562a27cb09ebf3218efd19fad92d597a.jpg

Roger over herfra!

Sunday, 30 December 2007

40 + 5

Selvfølgelig, Trine - jeg skal nok opdatere lidt oftere.....jeg har jo tiden til det! Hver aften og nat byder på nogle gevaldig plukveer, men det bliver desværre ved dem. Jeg har tid hos jordemoderen den 3. januar, hvor jeg så vil være 41+2, og jeg kan vel egentlig ikke forvente igangsættelse før 42+0, dvs. den 8. januar - gisp, hvor er der lang tid til!!!

Nytårsaften skal vi tilbringe herhjemme, hvor vi skal have fiskeøjne(= fisk/skaldyr i Almas terminologi). Vi har i de sidste år valgt at holde nytåret herhjemme, og det nyder jeg i fulde drag. Jeg har aldrig været specielt interesseret i nytårsaften, jeg er hamrende bange for fyrværkeri, og benytter egentlig kun aftenen til at få spist noget rigtig dejlig mad. Ottilia er til gengæld vild med nytårsaften og ser hen til den flere måneder i forvejen, og det har smittet af på resten af familien, så nu holdes der ligefrem familieråd om maden, tilbehøret, pynten osv. Imorgen skal vi have hele hummere, blåmuslinge/hummersuppe, løjrom på hjemmelavede blinis og Hansen's islagkage med friske bær. Der er købt ekstra ind - just in case - for i bedste fald vil der være 3 mennesker ekstra på adressen i tilfælde af, at jeg går i fødsel.

Nu vil jeg gå ind til mine plukveer, jeg opdaterer igen imorgen!

Saturday, 29 December 2007

40 + 4

Øv, jeg havde forfattet et længere indlæg i går aftes, men da jeg ville gemme det, var netforbindelsen nede, og så var det bal ligesom forbi.

Mynte hygger sig bag de mange lag spæk, hun bevæger sig flittigt i perioder, men det er ikke mod udgangen :-( 

Det gode ved at gå over tiden er, at vores favoritjordemoder Anna tiltrådte sin vagtperiode idag efter 10 dages juleferie, så hvis Mynte kan få taget sig lidt sammen indenfor den kommende uge, vil det være Anna, der bistår herhjemme. Det var også Anna, der var på hjemmebesøg i begyndelsen af december og som har varetaget 4 ud af de 5 konsultationer, jeg/vi har været til, så jeg krydser alt andet en bentøjet for, at vi får lov at modtage hendes hjælp.

Jeg strikker lidt på Cobblestone, de forkortede rækker var en overgang ved at drive mig til vanvid! Temperamentet fejler i forvejen ikke noget, og da de hér gevaldige huller blev ved med at dukke i pulloverens højre side EFTER TO FORSØG (= 2 optrævlinger), råbte jeg så højt, at Johnny blev noget bekymret for både min og sweaterens helbredstilstand! Nu har jeg - efter et par dybe indåndinger (man har vel lov at øve sig) gjort ét sidste forsøg, og det lader til at lykkes! Tricket for mig var at tage næste maske løs af, lige når jeg har lavet omslaget, vendt strikketøjet og er klar til at strikke tilbage imod midten fra højre imod venstre. Når jeg så efterfølgende når hele vejen rundt på retpinden, formår den maske, der er taget løst af at spænde lidt op på den slaskethed/manglende elasticitet, der er opstået i forbindelse med omslaget.

Hmmm, når jeg læser ovenstående afsnit, kan jeg godt selv fornemme, at det lyder en smule hysterisk mærkeligt, men det var sgu' frustrerende at sidde og fedte med, jeg har brugt mange timer på den pullover, og så går jeg ikke på kompromis med udseendet!

 

Wednesday, 26 December 2007

40 + 1

......Og vi har ikke set skyggen af Mynte - jeg er nærmest gået  i dvale og kan kun svinge mig op til et spil på Ottilias nye Nintendo og lidt blogsurfing! Jeg har overhovedet ikke fået nok julemad og drømmer konstant om andesteg og julemedister = ulempen med at holde juleaften ude :-(

Sunday, 23 December 2007

Panik før åbningstid!

I går startede jeg på et indlæg, der lød således: "Der er ingen tegn på en forestående fødsel!". De ord må jeg så lige æde igen, for der HAR været tegn i løbet af lørdagen. Om det var de to timers traven rundt i ZOO, eller de efterfølgende to timers løben spidsrod imellem andre julestressede skal jeg ikke kunne sige, men kors hvor havde jeg bare ondt (læs: veer) sent på eftermiddagen. Smerterne affødte et snert af panik i det lille hjem, for pludselig gik det op for os, at det rent faktisk kunne være NU, og så var der lige 10-15 hængepartier, der skulle ryddes af vejen i en ruf. Efterfølgende gik veerne dog i sig selv, og det er også helt okay, vi satser på, at jeg ihvertfald går til terminen den 25. og sikkert også et par dage over, ligesom de andre gange.

En hjemmefødsel kræver en oprydningsjustits, som jeg ikke har oplevet ved de to andre fødsler, hvor vi bare kunne forlade hjemmet, som det nu engang fremstod. Hjemmet skal stå på føde-standby, og alle remedier skal være placeret, så en jordemoder kan finde dem. Der skal tænkes på børnene, som skal passes af farfar i min mors lejlighed - en lejlighed med et gabende tomt køle- og fryseskab, da min kære mor er i New Zealand indtil slutningen af februar. Nu er fryseren tændt og en lasagne er flyttet ind, og senere idag bliver der fyldt yderligere op. Jordemoderen (+ evt. studerende), min søster (fødselshjælper) og Johnny skal jo også have mad og drikke undervejs, så lad os bare sige, at vi kan konkurrere med en mindre landkøbmand :-)

Juleaften skal tilbringes hos min søster - gudskelov - de bor 5. minutters gang herfra, og går fødslen igang i løbet af dagen, gennemfører hendes mand bare juleaften sammen med alle børnene.

Jeg får næsten ikke strikket, og når det sker, er det udelukkende på Cobblestone.

Vi er næsten færdige ovenpå; rummet skal bruges som tv-stue, men vi mangler at købe en sofa, hvis luksuriøstitet dog afhænger af, hvor stor elektriker-regningen er. For én gangs skyld har den ikke ligget på dørmåtten dagen efter afsluttet arbejde, vi har faktisk ventet på den i knapt en uge, og det er sgu også irriterende, for nu må vores julegæster ligge i sækkestole og sidde på gulvet ovenpå!

Jeg tog lige et par enkelte billeder i går morges:

57aae332f796323c24fc7a01e214a34b.jpg
d65c62536bcbf263ca926edce2d595cf.jpg
9fc69a6eb76b23d163384f06b15e0da0.jpg
2bf487d782f3a9da053b27acd3cba4be.jpg
ade266ac11604b377c486dd92581bbaf.jpg
1bc65a73f453943b4e5d7a79d2a4ad6e.jpg

RIGTIG GLÆDELIG JUL!

 

Wednesday, 19 December 2007

Testing!

1-2-3, dette er en prøve - Bloglines vil ikke kendes ved mig længere!

Jeg, en pessimistisk optimist!

Endnu et billedløst indlæg! 

Okay, nu har jeg levet med håndværkere i alle afskygninger siden uge 36!! Det er præcis én uge til min graviditetstermin, og selvom jeg har haft barsel de sidste 7 uger, så har hver dag budt på op til flere halve og hele aftaler med folk, der skulle lukkes ind og instrueres osv. Så har der været alle ærgrelserne, men vi er gudskelov kommet igennem uden tab, udover lidt nattesøvn :-)

Jeg må indrømme, at jeg er meget skeptisk overfor håndværkere, hvidvarereperatører, pc-doktorer med videre, jeg er simpelthen overbevist om, at de kun er sat på denne jord for at tage røven på mig! Det har de nemlig også rig mulighed for, for jeg har stor respekt for deres faglige ekspertise, som størstedelen af dem trods alt besidder, og derfor blander jeg mig nødigt i deres arbejde, endsige kontrollerer dem. Derfor er jeg også meget pessimistisk, når det gælder økonomiske mellemværender, lige nu går jeg og venter på en kæmpe stor regning fra elektrikeren, og jeg er sikker på, at de har lagt lidt ekstra på - bare fordi de kan!!

Og så er det, at det bliver mærkeligt, for jeg er SÅ optimistisk, når det gælder håndværkernes arbejdstempo: i de sidste TRE uger har jeg mange gange troet, at IDAG er det sidste håndværkerdag, fra imorgen kan jeg rende nøgen rundt i lejligheden kun indsvøbt i juleguirlander, hvis det er det, jeg har lyst til....men nej! Idag kommer tømreren og ordner lidt finish, og der mangler stadig et sidste besøg fra blikkenslageren.

Og så er der jo alle gaveindkøbene og -afleveringerne, julebageriet, forberedelserne til Myntes ankomst hér i lejligheden osv., men det er der så blevet sat en midlertidig stopper for, for jeg har lagt mig i min seng med en øm hals og en kropstræthed, der er Grauballemanden værdig!!

Jeg håber sgu', at jeg når at blive frisk til det marathonløb, Mynte sender mig ud på i den nærmeste fremtid, for lige nu har jeg ikke engang overskud til at knække en valnød!!

Tuesday, 11 December 2007

Frk. Trefod, Cobblestone og Clara

ce808257c93098c8491b07690b632170.jpg

Alle tre nye bekendte hér på adressen ;-) Frk. Trefod aka Alma er syg med feber, forkølelse og hoste, men det slår ikke den lille dame af pinden, hun moslede lige ind i billedet af Cobblestone lige før.

e81a4f880230001661a3addfc5f8e583.jpg
f74071aad648651016d3c734d237ecfe.jpg

Apropos Cobblestone, så er jeg godt igang med bullen. Garnet er skønt at strikke i, og det går jo bare rundt og rundt, så der er ikke så meget tankevirksomhed involveret = dejligt tv-strikketøj! Det lakker mod enden herhjemme, og jeg har fået afklapset endnu en håndværker eller to - i sidste uge ringede gulvmanden afbud mindre end en time før han skulle afhøvle vores stue og soveværelse, som tilsammen var tømt for ca. 80% af lejlighedens invenventar! "Og hvis det skulle være før jul kunne han komme omkring den 17. eller 18. december!" - What??!! Vi fik gudskelov et andet firma til at rykke ud samme dag, og de var tilmed billigere, så jeg er endt med at være godt tilfreds!

210ddf7202f9cb5679574002a1fa345e.jpg

Clara er den 3. nye beboer, hun flyttede herhjem i lørdags men er endnu ikke sluppet op på pindene. Jeg vil altså godt i vej med Cobblestone, Johnny har ventet tålmodigt i månedsvis på forsvundent garn osv., og nu må nikker jeg den en ordentlig skalle! Clara ser lovende ud, og jeg har da også været inspireret af andre bloggere, der har indkøbt kittet, og Anne er sågar færdig; jeg har ligesom Anne valgt en lys farve, og jeg glæder mig til at komme igang. Er du interesseret i opskriften, kan den købes hos Helga Isager i forretningen Amimono, Jægersborggade på Nørrebro i København. Vær opmærksom på, at hun kun holder åbent 2 dage om ugen: tirsdag og lørdag.

Nu sidder jeg og venter på en elektriker, der i skrivende stuen er to timer forsinket, men nu er det sgu efterhånden ligemeget, for jeg er efterhånden så omfangsrig og til tider plaget af babytyngde, at mine planer har indlagt en temmelig fleksibel elastik.....og så har jeg jo en syg Alma, der har været vågen siden kl. 03 inat!!

Måske vi skulle nappe os en lille morfar, imens vi venter på den blå mand......

Saturday, 01 December 2007

En opdatering!

Allerførst: kameraet er pakket væk, så dette er et fuldstændig billedløst indlæg, desværre! 

Vi overlevede begge, han dog 20.000 kroner fattigere :-) Dagen efter skænderiet havde han spændingshovedpine af en kaliber, der sendte ham til lægen.......jeg er ikke i tvivl om, at jeg er en del af "spændingen", men så kan han lære det, ka' han!!! Og iøvrigt har jeg da gjort mit for ligesom at gyde olie på vandene - nærmere bestemt doneret 3 x 2 tbl. Pinex - man er vel næstekærlig af natur!!

Hjemmet er en stor byggeplads, udvidelsen opad skreg på en omgang maling af stuen, og så kan vi da ligeså godt få slebet gulvene i stue og soveværelse, som ligger en suite. Svigerfar blev hentet ind og vi fik stillet 3 dages hjælp i udsigt, men han valgte af uransagelige grunde at tage hjem til Næstved efter 1 døgn, da han skulle ud til sin bror og svigerinde og spise torsdag aften - som han jo ALTID er om torsdagen!!

Vores malere er næsten færdige ovenpå, og Johnny og jeg har klaret stuen - Jeg har netop overstået 3. gang panelmaling, og jeg er totalt færdig i min krop efter al den gulvaktivitet, og hvis det skal være helt efter bogen må jeg slet ikke male, selvom det er vandbaseret.

I løbet af weekenden skal vi så have ryddet soveværelset, som i skrivende stund også indeholder stuemøblementet, og alt inventaret skal så opmagasineres på pigernes værelser (hvoraf Almas i forvejen indeholder alt vores ragelse for pulterrummet på loftet, som jo er inddraget til beboelse), så gulvmanden kan komme til to tomme rum mandag morgen.....hold da fest, hvor jeg glæder mig til at det her ræs er overstået!

All the posts