« 40 + 4 | HomePage | Så er Mynte arriveret..... »

Sunday, 30 December 2007

40 + 5

Selvfølgelig, Trine - jeg skal nok opdatere lidt oftere.....jeg har jo tiden til det! Hver aften og nat byder på nogle gevaldig plukveer, men det bliver desværre ved dem. Jeg har tid hos jordemoderen den 3. januar, hvor jeg så vil være 41+2, og jeg kan vel egentlig ikke forvente igangsættelse før 42+0, dvs. den 8. januar - gisp, hvor er der lang tid til!!!

Nytårsaften skal vi tilbringe herhjemme, hvor vi skal have fiskeøjne(= fisk/skaldyr i Almas terminologi). Vi har i de sidste år valgt at holde nytåret herhjemme, og det nyder jeg i fulde drag. Jeg har aldrig været specielt interesseret i nytårsaften, jeg er hamrende bange for fyrværkeri, og benytter egentlig kun aftenen til at få spist noget rigtig dejlig mad. Ottilia er til gengæld vild med nytårsaften og ser hen til den flere måneder i forvejen, og det har smittet af på resten af familien, så nu holdes der ligefrem familieråd om maden, tilbehøret, pynten osv. Imorgen skal vi have hele hummere, blåmuslinge/hummersuppe, løjrom på hjemmelavede blinis og Hansen's islagkage med friske bær. Der er købt ekstra ind - just in case - for i bedste fald vil der være 3 mennesker ekstra på adressen i tilfælde af, at jeg går i fødsel.

Nu vil jeg gå ind til mine plukveer, jeg opdaterer igen imorgen!

Trackbacks

The URL to Trackback this post is: http://theknit-hawks.blogspirit.com/trackback/1453150

Comments

Hun er nok numerolog, hende Mynte, vil kun fødes i et lige år :o) Håber I får en fredelig aften. Jeg deler din afsky for fyrværkeri, jeg står indendøre og kigger ud. Ville helst have resten af familien der også!
Godt Nytår!
kh linda

Posted by: Linda | Monday, 31 December 2007

Post a comment