Thursday, 11 October 2007

Tak for mordet....

fiskeren! Hvis det ikke havde fundet sted, var jeg aldrig blevet gjort opmærksom på den smukke sweater! Johnny har længe talt om, at han vældig gerne ville have en makker til sin hjemmestrikkede trøje, men jeg har ligesom ikke rigtig fundet MODELLEN.....det har jeg så nu! Interweave Knits Fall 2007 er bestilt på Ebay, så indenfor en overskuelig fremtid kan Johnny forhåbentlig iføre sig en Cobblestone.

e2291a63d11b11117297734125b43ef9.jpg

Ellers skrider æbletræerne stille og roligt fremad, og så har et par små sokker fundet vej til strømpepindene - Alma går i udflytterbørnehave og bliver lige for tiden ofte iført gummistøvler, der hurtigt bliver halvkolde. Termostøvlerne synes jeg er lige lidt voldsomme at tage i brug nu, men det kan selvfølgelig blive nødvendigt, før jeg når at sige "Jack Daniels".

Jeg arbejder for fuld skrue hér lige før min barselsorlov og er megatræt, når pigerne er tvunget gået i seng ved 20.30-tiden; især Alma er fuldstændig uopslidelig, hun hygger sig gevaldigt om aftenen med dukkeleg og tegning. Jeg havde egentlig håbet på, at det tidligere aftenmørke ville hjælpe, men den køber Alma sgu' ikke, hun er fuldstændig ligeglad.

 Minipigen trives inde i sin lune hule, jeg har været til mit 2. jordemoderbesøg her til morgen, og alt ånder lutter idyl.

Nu kan jeg se frem til en miniferie de næste 4 dage, og jeg trænger gevaldigt! På tirsdag drager Ottilia afsted på koloni i 3 dage (!), så vi får ikke meget efterårsferie sammen. Alma har netop døjet med mellemørebetændelse og savner sine venner, så snart hun kommer hjem fra vuggestuen, så efterårsferie er et ukendt begreb hos os i år. Det ville nu også være fuldstændig tosset, at jeg holder ferie helt alene 1 uge før barsel, jeg vil meget hellere overflytte ferien til næste år.

kl. 20.07: Miraklet er netop sket - Alma er dejset i søvn hér i sofaen, imens hun fulgte med i blogskriveriet....måske et indlæg om dagen er løsningen ;-)

Trackbacks

The URL to Trackback this post is: http://theknit-hawks.blogspirit.com/trackback/1395178

Comments

Jeg har inviteret dig til en lille leg. Hvis du har lyst....
Kig på min blog.
kh
Sanne B

Posted by: Sanne B. | Friday, 12 October 2007

Det var da en "smertefri" løsning på sengeputning :o) Lyder godt, at alt er vel med den nye mini.... og at du snart kan gå på orlov. rigtig god weekend til dig og dine. Mvh Susanne

Posted by: Susanne i Silkeborg | Saturday, 13 October 2007

Jaaaa, det bliver skønt med lidt efterårsferie. Smukt æbletræ - det bliver så fint, det tæppe.
I øvrigt helt enig, Cobblestone er en rigtig herresweater!
Kh Britt

Posted by: britt | Saturday, 13 October 2007

Post a comment