Monday, 24 September 2007
11 dødningehoveder senere...
Nu skal det bare gå rask rundt i retstrik de næste 29 centimeter på Sørøverblusen, og det er lige, hvad jeg trænger til. Dagen har budt på hjemmedag for Alma; børnehaven varslede allerede i sidste uge blokade idag med, så jeg måtte tage en beslutning allerede fredag om at tage en omsorgsdag. Jeg kan godt mærke på Alma, at hun ikke har været i børnehave siden onsdag i sidste uge, hun savner virkelig sine venner!

Jeg er træt som et ondt år idag, de fleste dage mærker jeg intet til min graviditet udover skønne puf og spark - de dage støder jeg ind i både folk og møbler, fordi jeg slet ikke mærker min store mave. Idag har jeg mærket HELE min krop og selv på cyklen har jeg været besværet, hvilket ellers altid er mit fristed. Jeg har gudskelov fået en god skraber sammen med Alma hér i eftermiddag, og imorgen venter en lang arbejdsdag med flere hjemmebesøg og et eftermiddagsmøde.
Jeg har bestilt garn i England til det næste projekt: Apple Tree Blanket. Jeg faldt over et godt tilbud på RYC cashsoft baby DK hér, opskriften er allerede i hus. Jeg har aldrig strikket i garnet før, så det glæder jeg mig meget til at befamle.
18:05 Posted in VORES BLOG | Permalink | Comments (6) | Email this



Comments
Hvor er det tæppe skønt! God strikkelyst. ;) Mette
Posted by: Mette | Monday, 24 September 2007
Glæd dig - cashsoft ER soft, temmelig soft endda.
Skønt skilt du der har fundet!
KH Britt
Posted by: britt | Monday, 24 September 2007
- det er bare et lækkert tæppe, elsker træerne, men jeg ville aldrig selv få strikket et.
Posted by: jeanette hegaard | Tuesday, 25 September 2007
Jeg har tagget dig. Håber du vil være med ;-)
Posted by: Gitte | Tuesday, 25 September 2007
Ja ved du hvad, det skilt kunne godt sidde lidt flere steder! I hin svangreperiode røg de små indvandrerdrenge op fra sæderne uden opfordring, men pensionisterne, man kunne ligefrem se den sure boble over dem: det har jo aldrig været en sygdom at være gravid, du har bare godt af at stå op!
Hvornår mon vi får maven at se??
kh Linda
Posted by: Linda | Tuesday, 25 September 2007
Underbar stickad filt, jag blir sååå sticksugen!
mvh
Annmarie
Posted by: Broarne blog | Wednesday, 03 October 2007
Post a comment