Friday, 17 August 2007
Den uge, hvor koncentrationen blev væk!
Jeg har ikke været mig selv i den sidste tid, og det viser sig, at jeg nok har gået rundt og været sløj i ca. 1 uges tid, men har givet vejret, dehydrering og graviditeten skylden for ubehaget. Igår blev det så umuligt for mig at ignorere symptomerne længere, men masser af søvn har gudskelov reduceret generne kraftigt. Og så slår det mig, at jeg HVER aften har siddet og pillet mit strikketøj op pga. af forskellige fejl, som umuligt kunne accepteres, men som bundede i ukoncentration. Iaften har jeg strikket uafbrudt i ca. 2 timer uden fejl, og jeg er nærmest lykkelig!!
Ottilia er på Hvedholm Slot med sin mormor og fætter, Johnny ligger pladask på stuegulvet og snorker, og Alma følger hans eksempel i sin egen seng. Jeg hygger med Kim Hargreave's nyeste kollektion og lidt indkøb på Ebay, og ellers står weekenden i afslapningens og hyggens tegn!
Hov, jeg har da forresten begået hele to nederdele idag for at fejre min nye, men midlertidige, syplads. Stofferne er gengangerne, mælkedrengestriber og kaniner i kimono fra Japan, men Ottilia bliver ellevild, og så har hun lidt nyt at vælge imellem, når hun starter i O.x på mandag.
21:35 Posted in VORES BLOG | Permalink | Comments (0) | Email this



Post a comment