The Knit-Hawk

Min store og dejlige Ottilia startede i fritidshjemmet idag, og det var bestemt en positiv oplevelse! Pædagogerne var velforberedte, imødekommende og tilpas afslappede, lokalerne lyse og nyinstandsatte og legepladsen et hit. Ottilia havde bestilt en madpakke allerede igår, så jeg havde på fornemmelsen, at hun var klar til at slå sig ned i længere tid. Den første 1½ time tilbragte hun sammen med bedsteveninden, og til frokost, da veninden gik hjem, besluttede Ottilia sig for at blive og accepterede også, at jeg kunne trække mig tilbage til solen og "Mini" i gården.

Efter spisning kom Ottilia og et par andre piger ud på legepladsen, og nu skulle der leges....okay, jeg tror søreme, at jeg skrubber af i en times tid, og så var jeg ellers ude af gården, før nogen kunne sige: "Jack Daniels"! Fedt, fedt, fedt - hvor er det bare SKØNT med en gnidningsfri indkøring, jeg er så lettet og positiv, og det samme gælder Ottilia, som allerede er begyndt at tale om imorgen, hvor hun glæder sig til at være der "endnu længere"! Det vil passe mig fint, for så kan jeg race ud i kolonien og kaste min ranglede og drengelignende krop i solen i et par timer.

En anden succesoplevelse er "Mini" - ih, hvor er vi gode venner os to!  Jeg er så glad for de hyppige skift i mønstret, det passer mig strålende med forandring.  

Sidst, men ikke mindst, så har jeg netop færdiggjort en lille gråblå cardigan i Safran til Spunken. Opskriften er hentet i "Sødt & Blødt", og den ligner den afbillede cardigan til forveksling, selvom det vist ikke er det samme garn. De tiltænkte fiskeknapper passer dog desværre ikke til, men til gengæld har de fundet et andet hjem: