« 2007-05 | HomePage | 2007-07 »
Saturday, 16 June 2007
Operation babystrik!!
Okay, så er jagten officielt gået ind på strikkeopskrifter i alle afskygninger til Spunken, og online-bestillingsportalen på Vesterbro Bibliotek er endnu nede pga. overbelastning ;-) Jeg søger især slå-om trøjer og babytæpper; af en eller anden uforklarlig årsag har jeg fået en ubændig trang til at strikke babytæpper - weird!! Det tæppe, jeg for øjeblikket er i gang med er jeg ikke helt tilfreds med, for det kradser lidt....til gengæld vil det være et perfekt dækken til f.eks. Voksiposen, så projektet er ikke helt afgået ved døden - endnu!! Næ, jeg drømmer om store tæpper i smukke farver, som baby kan boltre sig på, som kan gå i vaskemaskinen uden problemer, og som ikke koster det hvide ud af øjnene at producere - any ideas??!!
Her er første færdig projekt:
Opskriften stammer "Strik og sy til lille ny" - vrøvl - "Strik til ønskebørn" og tog jo kun et øjeblik at lave. Garnet er cotton glace fra Rowan, og er yderst behageligt at strikke i.
Og se så lige mit nye Visa/Dankort, der arriverede fra banken idag - kvit og frit:
Jeg ku' ikke lade være!
12:45 Posted in VORES BLOG | Permalink | Comments (7) | Trackbacks (0) | Email this
Thursday, 14 June 2007
Mød Spunken!!

Her er så spunken, som er knapt 13 uger gammel - faktisk har jeg termin den 23/12!! Jeg har det godt, har været træt, træt, træt (ligesom i de to andre graviditeter), men som ved et trylleslag forsvandt trætheden for et par dage siden, da jeg gik ind i 2. trimester. Nu har jeg så lige en 15-20 hængepartier at tage fat på, 3 forsømte veninder og et hjem i kaos - hmmmm, måske skulle jeg alligevel tage mig en ekstra lur?!
Jeg er forresten med i et projekt ved navn "Kend din jordemoder", hvor jeg følges af to jordemødre igennem hele gravidititen, således at al kontakt går igennem dem. Det vil også være én af dem, der bistår mig ved fødslen, og nu har de bedt mig overveje at føde hjemme!! Jeg har født ambulant de to forrige gange, og "mine" jordemødre udgør sammen med to kollegaer det team, som tager ud til ALLE hjemmefødsler i København, så der er ingen tvivl om, at jeg vil være i de bedste hænder; Johnny var med på ideen med det samme, og jeg er da også lidt lun på at skulle være hjemme hos mig selv, i min egen seng osv.
Strikkemæssigt er der nærmest stilstand; alle projekter til mig er skrinlagt, da jeg plejer at nå et kropsomfang nær en sumobryder, til gengæld har jeg strikket en lille unisex cardigan til Spunken og er i gang med et babytæppe. Jeg har købt dejlig bomuld, som skal blive til et par Anika'er med tiden.
Og sidst, men ikke mindst, så se lige vores dejlige koloni-pendler-kat, som nu får jord mellem poterne hver weekend:
18:15 Posted in VORES BLOG | Permalink | Comments (22) | Trackbacks (0) | Email this


