« 2007-02 | HomePage | 2007-04 »

Wednesday, 28 March 2007

Det forputtede garn!!

Tænk, at dette smukke garn havde forputtet sig - og så to nøgler!! Det må jeg fluks gøre godt igen, så imorgen går garn og ut. ud og finder noget matchende alpaca, og så skal Snowdrop II på pindene.

medium_HPIM4760.JPG 

For mit vedkommende, er der én arbejdsdag tilbage inden weekenden, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud og rode i haven. Der skal indkøbes bl.a. en ordentlig græsslåmaskine, og så har jeg en masse forspiring til gode.

Friday, 23 March 2007

Strikkeklub og drikkeklub

I begge tilfælde er turen gået til Sverige med ligesindede. Johnny vender først tilbage søndag eftermiddag efter en weekend fyldt med godt selskab og dejlig mad. Indtil da har børnene og jeg nok at se til, for imorgen bliver der åbnet for vandet i vores lille kolonihave, og så er der dømt havedtid!! Ottilia og jeg har tjekket hestekræfter ud på samtlige plæneklippere i Bauhaus idag, og der blev købt ind til børne-plantekasser.

medium_HPIM4726.JPG

Selvfølgelig blev der også købt lidt blomster ind, desværre ikke mine foretrukne Dronning Ingrid, men de her er da også smukke! Jeg har været på min årlige shoppingtur hos Thompson og Morgan, og som altid forundres jeg over, hvor meget man får for pengene......ved køb af 9 poser fik jeg yderliger 3 frøposer gratis , og den dyreste pose i indkøbskurven blev pludselig gratis (kostede over 5 £).  

 Jeg glæder mig til foråret, og ser virkelig også frem til, hvordan lille Albert vil reagere på det frie kolonihaveliv.....

medium_HPIM4719.JPG

 

Sunday, 18 March 2007

Daseferie!

Efter 4 dejlige dage i et luksussommerhus i Marielyst, kan jeg ikke kalde mig stresset længere - dejligt!! Undervejs stødte jeg ind i et godt tilbud - eller rettere flere - og her er købt ind for 124 kr.:
medium_Blomster.jpg

Indkøbet affødte planlægning og dybe spekulationer om bedes placering osv., og jeg må ærligt indrømme, at jeg mere end én gang greb mig i at ønske mig ud i vores skønne kolonihave.

Vi fandt det skønneste kræmmermarked, hvor jeg bl.a. købte 2 smukke og meget billige svenske tæpper, en mælkejunge og 2 emaljerede lavementbeholdere.....de vil gøre sig fortræffeligt som vaser, de skal bare lige have en prop i hanen (der ellers skulle kobles til slangen, der så føres ind i rumpetten).

Ugen bød også på dejlig mad - Johnny elsker jo at lave mad, og valgte at bruge 300 kr. hos en slagter til et måltid stegt flæsk!! Og hvordan pokker kan det lade sig gøre, når han bestilte 30 skiver til 4 voksne og 2 børn?? Joeh, når hvert stykke "rummer" 3 stykker kan det lade sig gøre!! 90 stykker flæsk tager laaaaang tid at gnaske sig igennem!!

medium_HPIM4686.2.JPG

Jeg fik også hæklet en del. Som Liselotte har nævnt ved flere lejligheder, så tager det en krig at hækle én række, og jeg har valgt at gøre mit tæppe 20 cm bredere en Liselottes.

medium_HPIM4715a.JPG

Sunday, 11 March 2007

Hængepartier!

Dagen idag skal bruges til at udrydde de gøremål, som jeg af den ene eller anden grund har syltet i den sidste tid. Nogle hængepartier bliver hængende, fordi de er så gabende kedelige at blive af med, andre skyldes, at jeg ikke har haft ro til at fordybe mig i at finde gaven eller skrive mailen, og denne kategori hører denne gave ind under:

medium_HPIM4684.JPG

Den gives ikke af pligt, men udelukkende fordi jeg godt kan lide modtageren. Da den jo er et hængeparti, når den ikke frem på dagen, men bare rolig, jeg har sendt en mail i forvejen :-)

Faktisk er jeg også i god tid med noget i denne weekend: Marie fra min fødselsdagsgruppe har fødselsdag den 16. marts; gaven er bestilt, modtaget, pakket og venter nu bare på at blive bragt til postvæsenet, der skal bringe den sikkert frem til Sverige.

Saturday, 10 March 2007

Dagens bedrifter

Efter at have tilbragt natten i en campingvogn på en mark langt ude på landet (!) er jeg nu tilbage på stenbroen, og jeg agter ikke at flytte mig langt væk fra lejligheden. Solen skinner helt fantastisk dejligt, og hjemmet trænger til en ordentlig omgang - ja, rengøringshjælpen kommer ikke mere - men jeg formår at ignorerere nullermændene, der konstant truer med at kaste sig ræbende over mig; jeg har nemlig fået mig en ny hobby: hækling. Der var et par stykker, der overværede selve jomfru-hæklingen, og det gik jo ikke for hurtigt, men efter en uges smugtræning har jeg endelig slået de 297 masker op, som opskriften foreskriver:

 

medium_HPIM4674.2.JPG

Jeg er vild med tæppet og krydser nu bare fingre for, at min stædighed varer ved, for det vil virkelig passe godt til Ottilias værelse. Ligesom Liselotte er jeg meget glad for hæklenålen, som er købt hos Vivian.

Idag har jeg også modtaget en dejlig pakke, hvor det meste af indholdet desværre heldigvis ikke var til mig selv, men én fra den fødselsdagsgruppe, jeg på 3. år er medlem af via Webstrikkerne. Jeg kan jo af gode grunde ikke vise jer hele pakkens indhold, men dette garn har et fantastisk farvespil og ryger direkte ind på favorit-listen.

medium_HPIM4661.2.JPG

Thursday, 08 March 2007

Been there, done that!!

Vil nogen måske tænke, men jeg er førstegangskøber; farverne er som sædvanlig ikke som virkeligheden, men det er nu også mønstrene, som jeg er mest forelsket i:

medium_Billede_004.jpg

Og så er jeg den heldige vinder af en mand iført kørekort.....gud, hvor skal jeg bælle vin ;-)

All the posts