Wednesday, 28 February 2007

Regnbue-Alma

medium_Alma.jpg

Det er ikke til at knipse et still-billede af Alma, her balancerer hun på kanten af vores lænestol! Trøjen er blevet perfekt, den er et kæmpehit i det lille regnbue-glade hjem; nr. 2 raglan er på pindene i str. 6/7 år.

Så har jeg endelig afgivet min første ordre hér, og jeg kan næsten ikke vente på, at pakken arriverer. Efter at have luret på denne blog, har jeg fået akut stoftrang, jeg må bare have noget lige nu!! Nu er der jo pludselig også udsigt til et hobby-hjørne til mig, det bliver SÅ fedt at kunne lade symaskinen stå på bordet hele tiden.

I øvrigt strikker jeg næsten ikke i disse dage, for jeg har fået en ny og ganske fortræffelig bærbar HP, og så kan jeg pludselig spille adventurespil igen - me like!! Heldigvis tager jeg strikke-revanche i weekenden, som skal tilbringes i Sverige......

Nu skal Violet altså også have lidt opmærksomhed!!!!

Friday, 16 February 2007

What a day!!

Tre tegn på, at weekenden bliver fyldt med godt humør i det lille Vesterbro'ske hjem:

  1. Efter 1½ års bureaukratisk sniller-snaller og venten i lange baner har vi idag fået byggetilladelse til at bygge 1. sal på vores lejlighed  - puha, det lettede!!
  2. Angel, som bor i Den Dominikanske Republik har (endelig) skrevet det sødeste brev til os, hvor han bl.a. takker for en fødselsdagsgave, jeg sendte i maj måned sidste år!!
  3. Kig på billedet - læsningen er da ihvertfald hjemme ;-)
medium_HPIM4633.2.JPG

 

Sunday, 11 February 2007

Bonusinfo om Mariekjolen mm.

Garnet (som er dette mærke) er virkelig dejligt at strikke i, og maskerne lægger sig flot. Opskriften stammer fra Nørkleriet, som er en forretning beliggende på Jernbane Allé 60 i Vanløse.

medium_HPIM4614.JPG

Nu er mit elskede regnbuegarn på pindene, og hold da op, hvor er jeg begejstret!! Jeg som ellers ikke er vild med gul og lilla, og slet ikke sammen, er helt skudt i farveskiftet og accepterer fuldt ud farvekombinationerne. Det skal blive til en lille raglan, og det går dejlig tjept. 

 

Saturday, 10 February 2007

Må jeg præsentere Mariekjolen:

medium_HPIM4611.JPG

 

Den er et hit hos Alma, og Ottilia har allerede lagt billet ind på én. Selvom jeg har strikket den i str. 4 år, så er den liiige til den korte side, så næste gang må jeg lige lægge et par cm. til :-)

medium_HPIM4607.JPG

Friday, 09 February 2007

Opskrift:

Jo, selvfølgelig kan I få et link; tørklædet hedder Knotted Openwork Scarf og kan findes hér!

Trance er på stikkerne!

medium_HPIM4597.3.JPG

Jeg kunne ikke stå for dette tørklæde, hvor mønsterrapporten er nem at huske og foregår på store pinde - det er lige, hvad jeg kan overkomme for tiden. Nå ja, mariekjolen mangler monteringen, så er den klar til brug.

medium_HPIM4600.2.JPG

Tuesday, 06 February 2007

Billede af Swirl Scarf.....

medium_HPIM4578.JPG

Sært nok har tørklædet fået mange rosende bemærkninger idag - hmmmm, måske begår jeg ét til ved lejlighed!!

Sunday, 04 February 2007

Videre....

Til næste projekt, for Swirl Scarf er taget af pindene. Det er desværre kortere end forventet, og jeg kan ikke helt sige mig fri for at føle mig som en cirkusklovn med den karakteristiske krave. Mine to Trance-nøgler bliver ikke transformeret om til en ny klovnekrave i denne omgang, det ene nøgle er allerede øremærket til et nyt tørklæde. På min jagt efter gratis tørklædeopskrifter, faldt jeg over denne side...jeg har aldrig set så mange gratis tørklædeopskrifter på én gang - overvældende!! 

Billeder af Swirl følger i dagslys ;-)

Friday, 02 February 2007

Swirl Scarf

medium_HPIM4557.2.JPG

Pind 1,4,8,12,16,18 og 20 minder mig om vepauser - jeg nyder hvert eneste øjeblik ;-) Swirl Scarf er på pindene og jeg ville ønske, at min rundpind var spidsere, jeg har et hyr med at fange og strikke maskerne på pinden, der følger, når jeg har taget ud 2 gange i samme maske (KFB) hele pinden hen. Med 640 masker på pinden i skrivende stund er der nok at bande over, og det bliver kun værre, for jeg skal snart tage ud en sidste gang i hver eneste maske. Bare resultatet bliver godt, og det tyder det på!!

Nu har jeg ligget underdrejet med influenza i syv lange dage,  og jeg keder mig bravt!! Tre kriminalromaner har jeg fået læst, og der er blevet strikket igennem, men jeg har også måttet melde afbud til flere arrangementer, som jeg har glædet mig meget til. Jeg er stadig syg, men har været så optimistisk at raskmelde mig på mit arbejde til mandag, for nu må det da snart gå den anden vej?!

medium_HPIM4560.JPG

 Jeg har flere projekter på bedding, en cardigan til Ottilia og undertrøjen "Inderst inde" til Alma, begge skal strikkes i Opals regnbuegarn, som jeg er faldet pladask for. Jeg er blevet begavet med 5 nøgler, og de ligger bare og venter på at komme i brug. Derudover har 2 nøgler af Rowan's kidsilk haze fundet vej fra England til Skydebanegade, for hvis Swirl Scarf holder vand i restegarnet (jow-jow, jeg pudser søreme glorien for tiden), så skal det strikkes igen i farven "trance". 

Thursday, 01 February 2007

Så gider jeg heller ikke mere!

medium_Julies_tørklæde.3.jpg

Nu skal Mariekjolen til gengæld have lidt opmærksomhed.

All the posts