Wednesday, 31 January 2007

"Johnna's tørklæde" ;-)

medium_HPIM4538.JPG

Det ser ud til, at jeg også får et tørklæde med i denne omgang, hvor er jeg heldig!

Tuesday, 30 January 2007

Voilá!

medium_HPIM4536.JPG
medium_HPIM4533.JPG

Monday, 29 January 2007

Senere samme dag....

medium_HPIM4529.JPG

Hold da op, hvor det skrider fremad - jeg tror søreme, at jeg bliver færdig idag!! 

2/12 projekter i 2007....

medium_HPIM4520.3.JPGSer således ud. Det er, som tidligere nævnt, et tørklæde til min kære mand, og farveskiftet har han derfor selv bestemt. Stribegeneratoren er som sædvanlig en kæmpe hjælp, det generer mig dog en anelse, at jeg kun kan printe det valgte mønster i tekstform.

Tørklædet kommer til at bestå af 7 forskellige (reste-)garner: Duo merino + silke/merino, Indiecita Alpaca i 3 farvevarienter samt Tvinni garn, som er venligst udlånt af Violet ;-).

Mariekjolen har fået et kærligt spark i den rigtige retning, men jeg har desværre forlist et garnnøgle, og kan derfor ikke komme længere lige nu pga. en drøj omgang influenza, der binder mig til lejligheden i disse dage. Så snart jeg er i stand til det, går turen til garnforretningen OG biblioteket til en omgang genopfyldning!

På flere blogs er der kommet farverige fotokollager af haveliv, og jeg har da også været inde på "mine" frøsider og drømme lidt - jeg glæder helt vildt til kolonihave-tiden, og iår kan vi faktisk bo derude hele sommeren, da vi har fået bil og til den tid er i besiddelse af kørekort bege to.          

Thursday, 25 January 2007

Rester er IN!

medium_Striber_pa_langs3.JPG

Ligesom visse andre, er jeg i fuld gang med at planlægge februar måneds projekt. Idéen stammer fra "40 fede tørklæder", hvor jeg (og ikke mindst Johnny) fald for Striber på langs. Nu skal det jo så udformes i restegarn og i mandefarver, hvilket i og for sig heller ikke er noget problem, meeeen det kræver jo lidt planlægning med farveskift osv. Jeg skal selvfølgelig også have et tørklæde, og det garn er også fundet frem....hmmm, jeg kryder fingre for, at jeg ikke er gået død i idéen, når turen kommer til mig ;-)

Strik bliver det næsten ikke til, mit kontor er udstyret med nogle overordentligt utætte vinduer, hvilket resultererer i, at hele min højre side konstant er udsat for vilde og kolde vinde. Det gode ved historien er, at da min kollega og jeg pippede op om problemet ved dagens teammøde, udløste det et besøg af en håndværker ½ time senere - se, sommetider ER vi effektive i kommunen ;-)

Nu har jeg weekend, og jeg nyder det! 

Hov, jeg har iøvrigt nogle gevaldige hængepartier: Britt, Kraka er strikket i noget Uruguay-garn, som jeg fik i fødselsdagsgave. Ulla, med hensyn til Violet, så må jeg desværre melde pas på den ene farvekode (den turkise). Bundfarven er sort (=30).

Friday, 19 January 2007

Øv og jubiii!

Udsalget har også ramt vores matrikel, og i forgårs hjembragte jeg blandt andet stolt et par støvler, som jeg længe har haft kig på....og så til ½ pris. Jeg har en dårlig vane med kun at prøve den ene støvle, og derfor tjekkede jeg ikke den anden, der var "forseglet" i en pose indeni skotøjsæsken! Idag pakkede jeg støvlerne ud og tog dem på, og næste gang, jeg kiggede ned, manglede knappen på den ene støvle :-(

medium_HPIM4494.2.JPG

Jeg havde en frisørtid, som jeg var ved at komme for sent til, men allerede 1½ time efter jeg iførte mig skoene, stod jeg hos forretningen og reklamerede.......og tænk, ekspedienten gik kun op i at stå fast på, at knappen måtte have siddet på støvlen, da jeg købte den i forgårs! Jeg prøvede at forklare hende, at det sagtens kunne tænkes, men at jeg ikke havde været iført støvlerne i mere end 1½ time, så uanset hvad, var der jo ligesom noget galt med kvaliteten???!! Hmmm, da ekspedienten ydermere troede, at jeg havde købt støvler dagen før udsalget startede, OG anførte dette med et svedent grin, ja der blev jeg småirriteret og anførte, at jeg havde været til før-udsalg for kunder, der er tilmeldt forretningens mail-liste!! Insinuerede hun mon, at jeg var lidt vranten over at skulle betale 1000 kr. for et par støvler, der blev sat ned til 500 kr. dagen efter.....tro om, søster æblekind! Nu afventer jeg besked, agenten i London skal kontaktes, og det kan jo tage dagevis. Desværre skal jeg til en stor julefrokost (!) imorgen, som støvlerne faktisk var købt ind til, det er sgu' heldigt, at det ikke var det eneste par, jeg hjembragte i forgårs.

medium_Sayalonga.jpg

 Den ultra-gode og dejlige nyhed er, at vores årlige teltferie i juni på Sletten Camping i år er udskiftet med en uges ferie i Sayalonga i en dejlig billig lejlighed og med bil hele ugen. Jeg elsker at opholde mig på Bornholm, men der er yderligere to ferier undervejs derovre bare i år, så jeg bytter gerne med Spanien.

medium_sayalonga-02.2.jpg

Sunday, 14 January 2007

En dejlig weekend!

Weekenden har stået i børnenes tegn: svømning i DGI-byen fredag, bif-tur på Fisketorvet og se Far til fire lørdag og ZOO idag.....og så har der endda været tid til lidt strik imellem og undervejs ;-)

Jeg er vild med Violet, det er et dejligt strikketøj so far:

medium_HPIM4485.2.JPG

Eiffel fra Knitty har virkelig også fanget min opmærksomhed, efter at have læst denne blog. Det er skønt med nye projekter på to-do listen, hvor Wicked også er tilføjet i denne uge.

 

Thursday, 11 January 2007

Min strikkepindebeholdning:

medium_Strikkepindeskema.GIF

........Og jeg er slet ikke færdig endnu :-)

Wednesday, 10 January 2007

Regn, rusk og afspadsering!

To aflyste hjemmebesøg idag afgjorde sagen: min arbejdsdag sluttede kl. 13.30 ovenpå en nat, hvor Alma holdt fest fra kl. 01-4.30.....det var ihvertfald dér, jeg kiggede på uret for sidste gang. Klokken 13.57 lå jeg lunt og godt på min sofa, iført en dejlig dyne og ditto kat samt en kande the og en rigtig god krimi - ahhhhh, den 1½ time var balsam for sjælen og jeg kunne herefter frygtløst kaste mig ud på cyklen, trodse regn og blæst for at hente Alma i vuggestuen.

Mit projekt for januar måned er færdigt!! Lige nu snurrer det - eller rettere den - rundt i vaskemaskinen og skal derefter tørres og presses let, men SÅ er den også klar til fremvisning her på bloggen. Det er ikke noget vildt - bare en halsedisse til Ottilia, men efter at elefanthuer er blevet bandlyst på matriklen, og halstørklæder altid har været bandlyst i skovbørnehaven, har jeg ikke kunnet finde bedre alternativer.

Jeg har begået en liste over de projekter, jeg umiddelbart kunne finde på at strikke i "12 projekter 2007":

  • Nederdel til Alma i glimmergarn (se cover på fotoalbum i bloggens højre side)
  • Strømper til Alma
  • Hue til Ottilia
  • Stofnederdel til Alma og Ottila
  • (Stof)thehætte 
  • Wicked
  • IPod cozy
  • Tørklæde til Johnny
  • Tørklæde til mig selv (efter at jeg har lavet et silkeabehovedstort hul i mit hjemmestrikkede yndlingstørklæde)
  • Flora

Andre forslag?!

Violet er på pindende, og farveskiftet er ganske flot - jeg har dog ikke været så flittig de seneste dage, halsedissen har taget strikketiden istedet.

Saturday, 06 January 2007

Slutspurt

Kraka bør SKAL være færdigt, før Violet søsættes - hold fest, hvor jeg strikker igennem lige nu!!

Opdatering søndag kl. 14.30: Sådan!! Nu mangler Kraka bare den sidste finish, og så er hun klar til brug ;-)

medium_Kraka1.JPG

All the posts