Sunday, 31 December 2006

Førerkatten!

Det er tydeligt, at Albert betragter mig som førerkatten, og hvis det er muligt, så holder han sig nær mig.....også når jeg liiige får et ledigt øjeblik til at tjekke mails og bloglines:

medium_Albert_og_tastaturet.2.JPG

Han har indtil nu fundet sig i alt, hvad han er blevet budt af os og børnene, især Alma kan være en stor kamel at sluge, der er både lyd og fart på hele tiden, og hun var kun skræmt af hans størrelse i ca. 1 time. Han er ikke lige til at løfte rundt på med sine 7½ kilo, så det varer nok lidt, før han triller forbi i Almas dukke-barnevogn iført kyse og spiralstrømper ;-)

Vi skal have en dejlig aften herhjemme med fantastiske fiske- og skaldyrsretter og chokoladedeserter, der er så vulgære, at jeg får røde kinder bare ved tanken om dem ;-)

medium_krudt-fyr2.jpg

Rigtig godt nytår i det ganske, danske blogland!

Thursday, 28 December 2006

Miaaauvvvv!

I formiddags besluttede min 12 år gamle computerskærm sig for at takke af for altid....gad vide om Almas kontakt-raid de seneste dage har taget livet af den; sådan en 3-5 abrupte slukninger om dagen kan gøre underværker!!

Så er jeg (og resten af familien) søreme faldet for en ordentlig basse ved navn Albert - hans borgerlige navn er faktisk Nuser, men det kan man sgu ikke kalde sådan en ordentlig tamp, som ham!! Han flytter først ind imorgen, men jeg kan afsløre så meget, at han er 3 år gammel og vejer over 6 kilo! Han har temperament ligesom Johnny = mild og god, så han skal nok være god modvægt til Alma, Ottilia og mig. Vi glæder os til imorgen efter kl. 14 - og der er allerede bestilt tørfoder (light!) mv. hjem fra England, dog IKKE på Ebay ;-)

Jeg strikker dagligt, men det bliver kun til max. 7 pinde om dagen på Kraka, men der er også ved at være temmelig mange masker at rutte med.

 

Saturday, 23 December 2006

Årets VÆRSTE billede!!

medium_Ottilia.2.jpg
Hvad gik mon galt??
                                                                                                                                                       

Friday, 22 December 2006

Julestjerner i Berlin!

Hov, det indlæg minder mig om et billede, jeg tog i Berlin i sidste weekend...jeg var desværre temmelig plaget af rygsmerter lige på det tidspunkt og kunne slet ikke overskue at skulle vælge :-(

medium_Julestjerner.2.jpg

Juletravlhed!

medium_guirlande.2.jpg
 Jeg kunne ikke stå for denne guirlande!!
  
medium_julegaver.2.jpg
Gudskelov mangler jeg kun to gaver: Thomas Helmigs nye og Anne Franks dagbog! 

Sunday, 10 December 2006

Lettelse!

medium_Babyengel.jpg Det er ved at være længe siden, jeg opdagede deres fortræffeligheder, og derfor kan det undre mig, at det tog mig flere uger at bevæge mig hen til en lokal garnpusher og indkøbe en rundpind i den rigtige størrelse og længde til 36 kr. Det er Kraka, der er på pindene, og på hver eneste pind har garnet sat sig fast i overgangen. Køkkenvægten fortæller, at jeg er nået 1/4 del, og jeg har selvfølgelig lige opdaget, at jeg for 6 pinde siden glemte et "slå om pinden", så nu står den på optrævling - øv!

Som en anden overspringshandling har jeg kastet mig frådende over Mariekjolen, og den tror jeg faktisk, jeg holder mig til det næste stykke tid.

Idag står den på køretur til LIC - årets bonus på lidt over 2000 kr. til formøbles; der skal indkøbes store kaffekrus og en smuk thekande, som jeg har beundret længe. Derudover smutter vi måske omkring ZOO, og pebernøddebagningen + sammensygning af stort set alle lemmer på den overnattende nissepige fra børnehaven er indiskutabelt (ihvertfald, hvis du spørger Ottilia).

 Hav en dejlig søndag! 

 

Monday, 04 December 2006

Jeg nåede det....

ikke, men hvad gør 4 sølle dage blandt familie - nej, det er jo slet ikke værd at tale om ;-) Og hvad taler jeg så om......julesokkerne, selvfølgelig!!

medium_HPIM4322.JPG
medium_HPIM4314.JPG
(Jeg beklager den dårlige billedkvalitet, men lyset er nærmest ikke-eksisterende). Alma og Ottilia bliver lykkelige, når de ser sokkerne, desværre tror jeg, at Almas små fedtede barnenæver hurtigt vil gøre det af med de pailletter, som jeg møjsommeligt har limet på. Her er ihvertfald beviset for, at de rent faktisk var en del af den oprindelige sok ;-)

Sunday, 03 December 2006

Julen har bragt....

jødekager, og den første ladning er netop taget ud af ovnen:

medium_HPIM4307.2.JPG

 

Efter min jødekage-aha-oplevelse (ja, det var et stort øjeblik, da jeg fandt ud af, at man sagtens kan bruge salami-metoden i stedet for udstikningsmetoden), så har trangen til at bage jødekager vokset sig stadigt større i min ranglede og meget spæde drengekrop, for til sidst at udmønte sig i en egentlig bageseance, som jeg netop har tilendebragt. Nu er jeg simpelthen så mæt (og har brændt mig en lille smule i munden), at jeg er nødt til at gå ind og tage mig en lille morfar, før ungerne og Johnny kommer hjem - godnat!

All the posts