Wednesday, 29 March 2006
Pause!
Så er foråret kommet, og som de tidligere år kan det tydeligt ses på mit kontoudtog. Isabella har modtaget en større ordre og derudover har jeg fundet et fantastisk lille sted på nettet, der yder SUPER service.....hvis man altså er til blomsterfrø!
Derudover har jeg besluttet at holde en forårspause fra bloggen - jeg vender tilbage senere på året :-)
17:47 Posted in VORES BLOG | Permalink | Comments (2) | Email this
Thursday, 23 March 2006
Jeg virker stadig!
Idag købte jeg for 300 kr. forår: tulipaner, hyacinter, perlehyacinter, påskeliljer og ranunkler. En del af dem vil jeg forære til vores søde rengøringshjælp Maria, som er uundværlig!
Jeg er i gang med at montere en UFO, og jeg er SÅ stolt af mig selv - billede følger. Derudover jeg blevet hamrende forkølet og sidder og nyser i en uendelighed.
Jeg glæder mig til april måned som byder på 4-dages kursus, dejlige helligdage, Johnny og Almas fødselsdage og sandelig også 4 dages feriekoloni med kolleger og klienter. Det bliver hårdt men også meget festligt, tror jeg!
17:19 Posted in VORES BLOG | Permalink | Comments (2) | Email this
Wednesday, 15 March 2006
Der er ikke meget tid til strik!
Desværre rykker det ikke strikkemæssigt herhjemme, til gengæld bruger jeg 10 x 45 minutter om ugen på henholdsvis 6 teorilektioner og 4 køretimer.
Det trætter mig MEGET at befinde mig i en læringssituation igen, og jeg kommer først hjem efter kl. 20.30 to dage om ugen i de kommende uger pga. teoriundervisning, så et par pinde på Rogue er, hvad det bliver til. Jeg er næsten færdig med kroppen, er i gang med mønstret i halsudskæringen. Garnet er vidunderligt, jeg har ikke fundet én eneste ujævnhed eller fejl endnu.
Mønster og garn til Yvette venter i kulissen, men jeg bør vil ikke gå i gang med ponchoen, før Rogue er ved at være færdig. 
Charity lurer også i baggrunden, jeg har åbnet låget til den lille strikkekurv, som den har skammet sig i så længe, og nu vinker vi lidt til hinanden. Måske bliver det til mere - hvem ved?!
17:15 Posted in VORES BLOG | Permalink | Comments (3) | Email this
Friday, 10 March 2006
Godt kørende
Jow, jeg er da startet på køreskolen og har idag været til min første køretime. Jeg klarede manøvrebanen fint......lige indtil jeg fik for meget fart på under en vanskelig parkeringsøvelse og slap koblingen = nærkontakt med hegnet ind til Københavns Lufthavn! Det var en rædselsfuld oplevelse, som jordede min spirende køre-selvtillid, og derfor var jeg overhovedet ikke nervøs, da kørelæreren hentede mig i sin splinternye skønhed - ½ time senere befandt jeg mig på en 3-sporet motortrafikvej med 70 km i timen, og jeg nød det i fulde drag! Jeg tror, at jeg hænger i lidt endnu, og hvis jeg skal være helt ærlig, så er det bare den lækreste bil, jeg nogensinde har siddet i!
22:50 Posted in VORES BLOG | Permalink | Comments (2) | Email this
Sunday, 05 March 2006
Undtagelsestilstand
Hjælp, mit hjem er et stort kaos! Alma har overhovedet ikke Otttilias lidt forsigtige væsen, ALT skal vendes, drejes, løftes og gerne tømmes for flydende væsker! Det netop sammenlagte vasketøj bliver fejet at spisebordet, og hvis havregrøden ikke har den rette konsistens eller temperatur - Whuuuf - og så ligger tallerken + grød på gulvet. Lige nu "sejler" Alma lige en tur i den sorte netramme, der normalt beklæder forsiden af vores ene højtaler......behøver jeg at sige mere?!
Damen har temperament, og heldigvis besidder hun også en ømhed, som er hjerteskærende; når hun ser Ottilia om morgenen stråler hun og knuser Ottilia til den store guldmedalje, og vi (+ vuggestuepædagogerne) bliver ofte overdænget af kys, knus og andre små kærlighedserklæringer.
Således kan vi godt leve med et hjem i opløsning, i hvertfald for en tid, men jeg glæder mig sgu godt nok til forårets komme, for så kan pigerne banke rundt i kolonihaven dagen lang ;-)
Åh jo, garnet fra USA lever til fulde op til mine forventninger, det er simpelthen så blødt! Tænk, jeg bestilte garnet lørdag aften og 7 dage senere kan jeg åbne en dejlig pakke.
Selvfølgelig kunne jeg ikke nære mig for at bestille Big Wool til Yvette, da jeg først sad med opskriften i hånden, det bliver farven Latte, som løber med sejren. Leverandøren er som sædvanlig Jannette i England!
Rogue skrider støt og roligt fremad, og det er fortsat et underholdende strikketøj.
09:52 Posted in VORES BLOG | Permalink | Comments (5) | Email this
Saturday, 04 March 2006
Og hvad kan Jimmy så byde på??
Uha, der var mange fristende tilbud, men da jeg allerede er blevet knaldet i tolden én gang, valgte jeg at begrænse mine indkøb til opskriften på Yvette og 3 bundter af dette tilsyneladende lækre garn. Nå ja, så kom der også noget mere i kurven, men det vil jeg ikke vise her, hvor flere medlemmer af min fødselsdagsgruppe jævnligt kigger forbi ;-)
For øvrigt har Ottilia lige navngivet sin dukke for 28. gang - og nu har hun søreme valgt navnet: Melæna. Jeg nænner ikke fortælle min lille uskyldige datter, at det betyder blodtilblandet afføring; jeg gyser bare hver gang, hun kalder på M.....!
Mit største problem idag bliver dog at holde mig fra væk fra disse små sataner:
10:35 Posted in VORES BLOG | Permalink | Comments (2) | Email this



