Friday, 24 February 2006

Hvor pokker blev den af?

Tænk, jeg har sandsynligvis smidt en hel pose garn ud! Faktisk er jeg ikke helt klar over, hvad der egentlig er blevet af den, men da garnet ikke er at finde her i hytten, er det min konklusion.......hov, det kunne jo også være, at Johnny har smidt det ud.....det ville da næsten udløse en eller anden form for trøstepræmie til mig! Jo, jeg tror faktisk, at jeg vil arbejde lidt videre på den teori ;-)

Ellers har hverdagen været præget af Roskildesyge (igen) - heldigvis tror jeg, at den er ved at synge på sidste vers. I går fandt jeg tid til at påbegynde og næsten færdiggøre Ottilias fastelavnskostume. Hun skal være prinsesse, og jeg indkøbte materialerne for laaaang tid siden, og så har de ellers ligget og ventet på det rette øjeblik. Jeg kan godt mærke, at det er måneder siden min sidste rendez-vous med symaskinen, og jeg lavede da også en bommert af dimensioner, det er nok en af de kendte: at sy det ene ærme i med vrangen udad - ØV ØV ØV! Det tog en evighed at pille op, opsprætteren beskadigede satinstoffet, og til sidst var jeg lige ved at opgive. Så kom jeg jo til at tænke på Ottilia, der mindst 10 gange har stukket hovedet ned i Stof2000 posen i håb om, at mor lige havde tryllet en smuk prinsessekjole færdig til hende, og så lykkedes det sgu' med hiv og sving at få pillet skidtet op og begynde forfra.  Jeg mangler påsyning af blomster, men det når jeg nu nok med to nattevagter i vente hen over weekenden, og så slipper jeg nok heller ikke fra at lave en prinsessekjole til Alma, det lille kræ! Her er et par nye billeder af ungerne:

medium_hpim3121.jpg
Ottilia
medium_hpim3101.jpg
Alma

medium_rogue2.jpg

Rogue skrider stille og roligt fremad, det er et dejligt strikketøj. Billedet viser snoningerne i hver side af kroppen fra armhulen og ned, og på en eller anden måde bevirker de, at jeg ikke rigtig bemærker al strikningen imellem panelerne. Jeg kan godt lide snoninger, modsat visse andre, og det er bestemt heller ikke svært, når man først lige har afkodet opskriften :-) Garnet er fantastisk lækkert, og jeg glæder mig til at se og mærke det efter vask.

Nå, jeg vil ind på sofaen igen, den er stadig ikke helt god med kompasset!

Comments

ohh ve ohh skræk, at komme til at smide garn ud??? Det må helt sikkert være Johnny !!!! Og så har han da bare atr hoste op med en gave af format:O)

Posted by: hanne | Saturday, 25 February 2006

Alene mistanken om at have smidt garn ud, må da legalisere et en ny garnbestilling! Ingen tvivl om det. Hvis du da kan få lov til at gennemføre en bestilling på familiens pc. Det er tale om en tidlig sammensværgelse mellem børn og faderen! Håber det lykkes dig at få bestilt. k.h. Mette

Posted by: Mette | Saturday, 25 February 2006

Satin er bare dødens pølse at sy i! Men dejligt at røre ved og danse rundt i, så prinsessens glæde har nok været stor og så er det al umagen værd, ikke?
Hvor synd at I skal have roskildesyge igen og igen, håber I snart slipper.

Posted by: Linda | Sunday, 26 February 2006

Post a comment