« 2005-11 | HomePage | 2006-01 »

Sunday, 25 December 2005

det lykkedes!

medium_det_lykkedes.3.jpg

At nå rundt om træet, selvom jeg gik fra et kort øjeblik for lige at gribe og fastlåse julestemningen i billeder, som vi kan tage frem de næste mange år. 

Isabella har endnu engang begået et god opskrift, nemlig disse mandeltærter, som befandt sig bagved låge nr. 16 i julekalenderen:

medium_himmerigsmundfulde.jpg

De smager fantastisk, men efter at have bagt dem 3 gange indenfor 1 uge, kan jeg simpelthen ikke stoppe flere ned i halsen ;-)

medium_alpaca_toerklaede.jpgStrikkemæssigt går det glimragende, jeg er blevet færdig med mit tørklæde i Alpaca, har begået en halsedisse (som selvfølgelig er blevet væk) i Debbie Bliss' Cashmerino Aran, og sluttelig har jeg et par strømper på pindende! Jeg nyder virkelig min nye bog, der er mange inspirerende teknikker og mønstre i, som er værd at afprøve.

Takket være en vaks webstrikker har jeg søreme også fået et krydsnøgleapparat til 50 kr. Det kører (?) som en drøm, og der er ikke et øje tørt i det lille hjem.

Idag står den på julefrokost hos min kære mor, imorgen skal der råhygges; tirsdag er arbejdsdag for mit vedkommende, og så laver min kære mand brunkål med hele svineriet om aftenen til den pukkelryggede. Det er ikke min favoritspise, men jeg overlever nok :-)

For at det ikke skal gå helt op i jul, så vil jeg da lige meddele, at vi netop har bestilt næste års charterrejse, hvor vi medbringer farfar og mormor!

Tak for jeres kommentarer og fortsat rigtig god jul!

 

Tuesday, 13 December 2005

Bloggen går på juleferie!

medium_julemanden.3.jpgDet er alligevel ikke meget strikkerelateret, jeg får udrettet - jeg har ikke tid for tiden. Til gengæld får jeg julet og bagt med mine børn, og det vil jeg for alt i verden ikke undvære - imorgen har Ottilia sin bedste veninde fra børnehaven med hjemme, så der står den på jødekagebagning.

Hav en dejlig jul! 

Julie

Friday, 09 December 2005

Rask- og sygemelding!

medium_engel_med_blomster.jpgSå er jeg tilbage på bloggen - computeren var inficeret med ikke mindre end 7 (!) trojanske heste, og det til trods for Norton Antivirus, som ikke fattede en bjælde! Dann haben wir anderen metoden: Trojanhunter! Og så kan det nok være, at der kom fut i fejemøget: 7 trojanske heste og 16 trusler!

medium_verbatim_memorystick.jpgJeg frygtede som sædvanlig for at alle vores familiebilleder var gået tabt og ikke mindst mine strikkeopskrifter, og derfor har jeg netop investeret i denne julerøde fætter:

Der kan være 512 MB på den, og så kan jeg tage mit (nye) arbejde med hjem - jubiiii, farvel til aften-, natte- og weekendvagter og goddag til hjemmearbejde?! Nej, sådan forholder det sig ikke, men vi er 6 mennesker, der skal dele 4 computere, så der kan forekomme perioder med spidsbelastning :-) Grunden til det mærkelige computerforhold er, at vi alle er udegående og derfor ikke er ret meget på kontoret, men vi skal jo dokumentere, journalisere osv. Jeg er iøvrigt rigtig glad for jobskiftet, jeg kommer selvfølgelig lige midt i en rodet og temmelig forvirrende periode; der sker jo en masse efter valget, lokalcentre skal slås sammen og med al den virak om pension kontra kontanthjælp, så er der virkelig røre i andedammen. Jeg kan allerede mærke, at Serviceloven skal pløjes igennem maaange gange :-)

medium_ny_sokkebog.jpg

På strikkefrontet går det både godt og dårligt: jeg har erhvervet mig denne fantastiske bog, og som I kan se, er jeg allerede i gang. Ellers bliver det ikke til meget for tiden, vi er alle dødtrætte om aftenen, og jeg har ærlig talt svært ved at holde mig vågen til kl. 21.30, hvor der endelig er tid til strik og eftertænksomhed. Derudover hoster jeg som en gammel havnearbejder og er snotforkølet - heldigvis har jeg fri til på mandag.

Jeg opdaterer på pulsvarmerfronten om et lille øjeblik, giv endelig lyd fra dig, hvis din mail er druknet i de mange hundrede, der lå og ventede i min postkasse.

 

 

Monday, 05 December 2005

Jeg er nede!

Eller rettere: min pc er nede ;-) I sidste uge blev den pludselig meeeeget træt og langsom, og lørdag morgen takkede den så af. Da jeg ikke tør vil kaste mig frådende over pc'en på min nye arbejdsplads, kan jeg desværre ikke opdatere i den kommende tid - I'll be back!!

All the posts