« 2005-05 | HomePage | 2005-07 »

Wednesday, 08 June 2005

Nyt og gammelt

medium_babybog_nr._8.jpgIgår var jeg nødt til at besøge en garnforretning, for Annette fra min fødselsdagsgruppe bliver nemlig 47 år imorgen - tillykke :-) Nå, men da jeg alligvel havde pungen fremme, så røg det her hæfte også med i kurven; nøj, hvor er der nogle yndige opskrifter i!

Idag var jeg i Tivoli med en veninde, og så ville det da være totalt åndssvagt ikke at benytte chancen til liiige at runde
Sommerfuglen for at købe 4 nøgler merceriseret bomuld til denne lille yndige slå-om trøje:

medium_slaa_om_troeje_til_alma.jpg


"Babys tykke trøje" som var tiltænkt min venindes lille Gustav på 6 mdr. må lade livet! Selvom den er strikket i str. 1 år, så kan lille Gusse altså ikke presse sin spæde drengekrop ind i den.....surt show, men heldigvis har jeg jeg et nyt mønster klar til knægten, nemlig Jake.

Igår var jeg på biblioteket og hente 3 fjernlån + "Hollywood Knits". På trods af Suss Cousin's selvros og name-dropping, så er der faktisk et par brugbare opskrifter i; der er 4-5 opskrifter, som jeg vil have i arkivere i "måske-kataloget" for måske at trække dem frem om 1 måned eller 2 år. Lige nu har jeg ihvertfald rigeligt på pindende.

Mit Clapotis trives forresten, jeg er nået til 3. sektion, som er det lige stykke på tørklædet. Det var her, jeg gik død sidste gang, så nu får det lige lov til at hvile et par dage, imens jeg varmer op med knæbøjninger og englehop ;-)

Julie

Sunday, 05 June 2005

Kiri og Clapotis

Vi har været til stor havefest I Marielyst på Falster her i weekenden, og der bar jeg mit Kiri-sjal; jeg troede aldrig, at jeg ville blive færdig, jeg trævlede MANGE pinde op (på over 350 masker), da jeg forsøgte at strikke kanten. Det er et bedårende sjal, som blev komplimenteret af de andre gæster, og jeg er meget glad for det - billede følger!

En anden kær ven er jo Clapotis-tørklædet, som jeg har fundet sammen med igen:

medium_clapotis3.jpg

Hullet i højre side skal være der :-)
Supermerino garnet har jeg købt specielt til formålet i USA, og det er både lækkert at røre ved og strikke i!

Næste projekt er boleroen i Nanna's Silk Tweed, og ligesom Nanna har jeg valgt at strikke min i sort.

Julie