Thursday, 21 April 2005

Om igen!

Jeg trævlede op og forsøgte at finde fejlen, men det var bare så uigennemskueligt; når man på hver anden pind skal slå om pinden samt strikke masker sammen på flere forskellige måder, ja så kan der altså hurtigt gå ged i den :-)

Igår bestilte jeg et nyt nøgle fra England - det er SUPER service, hun er bare så venlig, hurtig og billig! Jeg har foretaget en anden justering i forbindelse med min Kiri genfødsel....pindene! Sidst strikkede jeg med Susanne's bambusrundpind, som jeg ellers elsker, men til Kid Silk Haze er de ikke gode. Garnet hænger i to steder på pindene, og det irriterede mig grænseløst. Derfor gik jeg ned hos den lokale garnpusher og investerede 36 slag i den her:

medium_addi_pinde.jpg

Den er fra DROPS, men da jeg kiggede nærmere på den, så jeg pludselig, at der står "Addi", og det mærke har jeg hørt meget godt om på forskellige udenlandske blogs, så jeg er en glad kvinde! Og så 36 kroner, det er da rørende billigt for så meget lykke ;-)

Jeg er endnu ikke startet påny, men forhåbentlig kan jeg smække benene op iaften og gå igang med at tælle....efter krimien!

Julie

Tuesday, 19 April 2005

Det skulle være så godt....

Og så er det faktisk skidt!! Som Bettina også har skrevet om hos Webstrikkerne, så er det ikke nemt at strikke sjaler med indviklede mønsterrapporter, når der er småbørn i huset, og det ses tydeligt på mit Kiri-sjal:

medium_close-up.gif

Kig godt foroven midt i billedet; der har jeg rykket midten et par masker :-( Det skal pilles op, og Kid Silk Haze er bare rædselsfuldt af trævle op!! Måske er det fordi, jeg faktisk har været turen igennem et par gange efterhånden med det har sjal, bare et sekunds uopmærksomhed, og så manglede der lige pludselig en maske....lige indtil jeg indførte mine maskemarkører, hvor er jeg dog bare glad for dem, de har reddet Kiri-sjalet fra at blive til en UFO. Derudover har jeg jo også modtaget 6 seje sild fra Ditte i forbindelse med Webstrikkernes Fødselsdagslotteri, de har endnu ikke været i garnet, men det varer ikke længe :-)

Julie

Wednesday, 13 April 2005

Til Mette og Betina

Garnet er købt hér. Det er virkelig hurtig og effektiv betjening - begge gange har jeg modtaget garnet fra UK 2-3 dage efter bestilling. Gem nu noget garn til mig, for jeg vender helt sikkert tilbage :-)

Julie

Jeg elsker internettet!

Er I klar over, hvor mange gode køb, jeg har gjort igennem de sidste 4 år?! Jeg har købt ALT imellem himmel og jord, men det seneste køb er ét af de rigtig gode, for jeg har nemlig sparet penge!! 3 nøgler Kid Silk Haze for 166,50 kr. alt inklusive.

medium_k_s_h.jpg

Og hvad skal jeg så bruge det til, tænker I nok? Jo, jeg skal da strikke Kiri-sjalet, og opskriften kan du hente lige
hér. Ja, og så bruger jeg jo rigtig meget af min tid på at tænke havetanker.....se bare denne smukke staude, som jeg fik af min Knit-Hawk partner:
medium_blomst.jpg

Hvordan går det egentlig på strikkefronten, Mette?

Julie

Sunday, 10 April 2005

Sådan ser deltagerlisten ud nu:

Færdig:

Dorte (tyvstartede - færdig 3. feb.)
Anne (6. feb.)
Christa (6. feb.)
Annette F. (7. feb.)
Bodil (8. feb.)
Bente B. (8. feb.)
Liisa (9. feb.)
Mette (11. feb.)
Birthe K. (11. feb.)
Anette M. (11. feb.)
Ute (13. feb.)
Helle (14. feb.)
Bente S. (14. feb.)
Julie(15. feb.)
Kari (15. feb.)
Tina (16. feb.)
Inge S. (17. feb.?)
Laila (17. feb.)
Malle (19. feb.)
AnneGrete (20. feb.)
Tina H. (20. feb.)
Birgitte (23. feb.)
Kirsten S. (24.feb.)
Lene Sophie (26. feb.)
Kari (27. feb.?)
Tine (ca. 1. marts)
Anita (13.marts)
Karine (13.marts)
Jette K. (ca 18. marts)
Britt (21. marts)
Annette R (24. marts.)
(Jeanette)
Pia T. (10.april)

I fuld gang:
Vigdis
Åshild



Friday, 08 April 2005

Jeg er IKKE død :-)

Næeh, jeg er såmænd bare startet på arbejde igen! Det er hårdt, men godt; det er jo halvandet år siden, jeg var i afdelingen sidst, da jeg var udstationeret på en åben afdeling under min gravidititet; men det har mine kollegaer sært nok glemt ;-) Så det er bare op på hesten, og så afsted i fuld galop. Behøver jeg at sige, at jeg er temmelig træt, når jeg kommer hjem?! Faktisk så træt, at jeg ikke engang kan løfte en strikkepind i disse dage, men nu har jeg fri til på tirsdag, og så skal jeg lige have et par hængepartier af vejen:

- Charity ligger stille - den er hamrende nem at strikke, så der er ingen undskyldninger!

- "Babys tykke trøje" til lille Gustav er færdigstrikket, den skal "bare" presses og monteres....måske imorgen??

- Jeg har købt garn på Ebay til endnu en tyk trøje - denne gang er Alma den heldige vinder; fik det til halv pris!

- Jeg vil igang med Keyhole trøjen

- Jeg vil igang med Birch-sjalet i Kid Silk Haze

- Jeg vil have mit Clapotis-garn fra U.S.A., som jeg bestilte midt i februar!

Så er det vist også slut med projekterne i denne omgang, for ellers går jeg da helt i sort!

God aften til jer alle :-)

Julie

All the posts